Hvorfor introducerer vi en AI-bot i kundeservice?
Hos Middelfart Fjernvarme ønsker vi at gøre det endnu nemmere og hurtigere for vores kunder at få svar på deres spørgsmål – uanset tidspunkt på dagen. Med en AI-baseret chatbot kan vi tilbyde døgnåben kundeservice, hvor man kan få hjælp til typiske spørgsmål om fx flytning, aflæsning, regninger eller energiforbrug, uden ventetid.
Chatbotten er ikke en erstatning for den personlige kontakt, men et supplerende værktøj, der frigør tid hos vores medarbejdere og sikrer, at de kan fokusere på de mere komplekse henvendelser. Dermed kombinerer vi det bedste fra teknologi og menneskelig service – til gavn for både kunderne og organisationen.