Drømmer du om…
2020 vil for altid blive husket som året, hvor Covid-19 ramte Danmark og ændrede vores vaner, og med et fingerknips skabte en ny virkelighed. Lande blev lukket ned og mange skulle ændre deres sommerferieplaner for 2020. Nationalt iværksatte Visit Danmark Meget mere end bare Danmark, der med Martin Brygmann i spidsen fortalte om de skønne steder i Danmark.
Men en ting var, at rigtig mange valgte at holde ferie i Danmark – men hvordan får vi en ’del af kagen’ – tænkte Visit Vejle? Hvordan skaber vi en kampagne, der skiller sig ud og skabe opmærksomhed og salg for de omkringliggende restauranter, caféer, hoteller og forlystelser og alt omkring turisterhvervet?
Visit Vejle bad os om at udvikle en strategi for hvordan Vejle og destinationspartner Kolding kunne blive det foretrukne feriested, når danskerne skulle vælge feriested i Corona-sommeren.
Vi udviklede konceptet ’Drømmer du om …’, der med en henvisning til de steder i verden, hvor man skulle have været hen og hvordan Vejle/Kolding kunne byde ind med alternative muligheder i området.